Blog Image

Cambridgeliv

Et år i Cambridge


Sidste billeder fra Cambridge

Billeder Posted on 06 okt, 2009 14:53:43

Nu er vi igen i Danmark og har efterhånden fået pakket ud og er kommet på plads. Det er dejligt at være hjemme og se folk igen, men det var også hårdt at sige farvel til Cambridge. Vi har haft det utrolig dejligt derovre, og det er svært at forstå, at der allerede er gået et år.

Her er billeder fra vores sidste par uger i byen – hvem ved, måske er vi tilbage, før vi ved af det?



Sidste stop i London

Billeder Posted on 26 sep, 2009 14:32:34

Nu, hvor vi er på vej hjem fra Cambridge, har vi for alvor opdaget, hvor fantastisk det er at være kun 45 minutters togtur fra London – så det benyttede vi os af, og tog Martine med en dag. Ellers gik jeg på sightseeing, mens Tim arbejdede hårdt i sit tempel, British Library – og til sidst drak vi en masse øl og gik på nattevandring med Mikkel.



Sensommerbilleder

Billeder Posted on 24 sep, 2009 14:50:20

Hele august var dejlig og sommeragtig i Cambridge, og selvom vi var hjemme i Danmark til bryllup, familiebesøg og sommerhustur, blev der også tid til at se på byen fra floden, hilse på kattene og tage billeder af planter og Tim i botanisk have.



Familiebesøg

Billeder Posted on 14 sep, 2009 13:04:51

Et par uger efter Søren og Anjas besøg kom mine forældre herover et par dage. Og det var rigtig hyggeligt med endnu en sejltur, middag med muslinger og besøg på kollegier, museer og i botanisk have.



Sommerbesøg

Billeder Posted on 12 sep, 2009 18:57:34

Efter vores Skotlandstur fik vi besøg igen, denne gang af Søren & Anja. Det bliver aldrig kedeligt at vise byen frem eller sejle tur på floden eller drikke hvidvin med udsigt over vandet – selv ikke i regnvejr.



Skotland

Billeder Posted on 30 aug, 2009 12:28:40

Midt i juli tog vi en tur til Edinburgh, en helt vildt dejlig by med fantastisk natur og gode pubber. Undervejs tog vi en tur til en ø befolket af måger, besteg et mindre bjerg, spiste ti tons fisk og skaldyr og afsluttede eventyret med koncert med Bruce Springsteen i Glasgow. Ganske udmærket ferie.



Reprise med indlagt sommer

Billeder Posted on 11 aug, 2009 10:49:25

Nogle få dage efter Thomas og Lines besøg kom Christian og Lone så herover igen. Dejligt også at vise dem byen om sommeren, og vi fik både sejlet og spist muslinger og drukket og spillet kort og gået tur i den botaniske have, inden de tog videre til London, og vi gik videre med vores arbejde.



Ekspresbesøg fra Halfdansgade

Billeder Posted on 09 aug, 2009 12:00:40

Sidst i juni kom Thomas og Line på besøg herovre, og selvom det var kort, nåede vi både sejltur og pubcrawl og engelsk morgenmad. Det var rigtig hyggeligt.



Næste »