Der er altid et eller andet at foretage sig i Cambridge, som forhindrer en i at passe sit arbejde. Sidste lørdag var der for eksempel Winter Fair på Mill Road (den gade, som vi bor på en side-sidevej til). Masser af boder og gøglere og smagsprøver og billig mad og politiske aktivister og etnisk kunsthåndværk – og ikke mindst et sambaorkester, som stod og spillede, så man næsten fik varmen.
To af orkestermedlemmerne er i øvrigt et ungarnsk par, som vi har lært at kende nede på Darwin – de foreslog os at være med til at spille, men spørgsmålet er, om det ville være en god idé for det samlede musiske indtryk?

Her er i hvert fald nogle billeder af orkesteret og teltene og
skøjtebanen – hvor der i parentes bemærket lige er blevet opstillet et
“Schwarzwald Market” med tyske specialiteter…